Vi støtter UKRAINE

Hvad koster det at lade en elbil?

Overvejer du at købe en elbil, har du uden tvivl stillet dig selv spørgsmålet om, hvad det egentlig koster at lade den op. I teorien er regnestykket enkelt; for at få prisen på strøm til din elbil skal du blot gange prisen pr. kWh med det antal kWh, du skal bruge for at lade bilen op. I praksis ser regnestykket dog noget anderledes og mere kompliceret ud, fordi en lang række faktorer spiller ind på den samlede pris. Dem vil vi forsøge at gøre dig klogere på her.
Dame med ladekabel ved Zaptec Go

Prisen afhænger af, hvor mange kWh en opladning kræver

Når du skal beregne, hvor meget en opladning af din elbil koster, har batteriets størrelse naturligvis noget at sige. Det er dog ikke helt så enkelt som på benzin- og dieselbiler, hvor prisen for en optankning er så simpel som literprisen ganget med tankens størrelse i liter. På batteriet i en elbil er der nemlig flere ting at tage højde for.
Batteriets størrelse i kWh spiller ind, ligesom det betyder noget, hvor mange faser din elbil kan tage imod fra ladekablet. Slutteligt har ladeboksens strømføring også noget at sige. Derfor er det ikke muligt at sige noget helt konkret om prisen for opladning ud fra batteriets størrelse i kWh alene, der skal også tages højde for de øvrige faktorer.

Dame sætter type-2 ladekabel i Zaptec Go ladestander

Elprisen varierer i løbet af døgnet

Når man ser på danskernes strømforbrug lidt oppefra, er der bestemte tidspunkter på døgnet, hvor strømnettet bliver særligt belastet. Det er for eksempel om morgenen, inden de fleste tager i skole og på arbejde, og om eftermiddagen og aftenen, efter vi er kommet hjem igen. 

Især om natten kan der være overskydende strøm, og derfor er elpriserne også lavere på dette tidspunkt. Det kan altså godt betale sig at overveje, hvornår på døgnet elbilen bliver sat til opladning. På mange ladebokse kan du styre og planlægge opladningen, så den klares så økonomisk som muligt. Ladeboksene i vores sortiment kan for eksempel kobles sammen med appen Monta, der, med sin Smart Charge-funktion, hjælper dig med at lade bilen på de mest økonomisk rentable tidspunkter.

Vælger du abonnement, kan du få elrefusion

Hvis du vælger en ladeboks med abonnement, har du mulighed for at få elrefusion. Det betyder kort fortalt, at du får refunderet en del af den pris, du betaler pr. kWh for at lade din bil op. Hos Zapp betaler du 69 kr. om måneden for at få refunderet 1,10 kr./kWh. Der er altså en lille merudgift forbundet med at have et abonnement, men den er tjent hjem igen allerede efter en enkelt opladning af en mindre elbil hver måned.

Der er forskel på, hvad det koster at lade ude og hjemme

Når det handler om prisen på strøm til din elbil fra offentlige ladestandere, er det vanskeligt – for ikke at sige umuligt – at komme med konkrete tal. Her kan prisen variere hos forskellige udbydere, ligesom der er forskel på, om du lader med eller uden abonnement. Med et abonnement kan du lade billigere hos en bestemt udbyder – men det kræver naturligvis, at der findes en ladestander fra den pågældende udbyder i nærheden.

Beregn prisen på en opladning med Zapp

Vil du kende den helt konkrete pris på en opladning, hvis du bruger Zapp? Vi har udviklet vores helt egen prisberegner, som du kan taste dine oplysninger ind i herunder. Har du spørgsmål til vores ladebokse, abonnement eller noget helt tredje, er du selvfølgelig også velkommen til at kontakte os ved at ringe til 42 71 37 30 eller sende en mail til info@zapp.dk.