Vi støtter UKRAINE

Hvad koster det at lade en hybridbil op?

Ligesom en elbil har din plugin-hybrid brug for at blive ladet op, hvis du skal udnytte bilens elektriske motor. Derfor kaldes den også indimellem for en opladningshybrid. Fordi en plugin-hybrid har et væsentligt mindre batteri end en elbil, koster det også mindre at lade den op. Den helt specifikke pris afhængere af forskellige faktorer som elprisernes niveau, størrelsen på dit batteri, om du lader hjemme eller offentligt og meget mere. Bliv klogere på, hvad det koster at oplade en hybridbil her.
Zaptec Go ladeboks oplader elbil

Så meget koster det at oplade en hybridbil derhjemme

Mange ejere af en plugin-hybrid vælger at have en opladningsmulighed til den derhjemme, typisk i form af en ladeboks med eller uden serviceaftale monteret i carporten eller garagen. Har du en serviceaftale, kan du også få elrefusion og dermed lade billigere – forudsat at du ikke allerede får reduktion i din elafgift pga. eksempelvis solceller eller elvarme.

Batteriet har begrænset kapacitet og skal derfor gerne lades op hver dag, hvis du kører daglige ture og er god til at udnytte elmotoren. Med elmotoren i en plugin-hybrid kan du typisk køre mellem 15 og 60 km, og det kan du hurtigt få brugt på de daglige køreture til arbejde, skole og indkøb.

 

Du vil bruge flere penge på benzin end el

Fordi batteriets kapacitet er begrænset, er ladebehovet det også, og størstedelen af dine udgifter vil gå til benzin. En plugin-hybrid med et batterikapacitet på 14,4 kWh vil, hvis du får elrefusion, koste omkring 15 kr. at oplade fra et helt tomt til et fuldt opladet batteri. Som nævnt tidligere vil din pris kunne afvige fra dette, fordi din pris bl.a. afhænger af:

 

  • om du får elrefusion på den el, du bruger til din plugin-hybrid.
  • prisen på el fra dit elselskab, og om du har fast eller variabel pris.
  • hvor stort batteriet på din plugin-hybrid er.

 

Hvad koster strøm til en hybridbil på offentlige ladestandere?

Når du lader offentligt, er prisen pr. kWh naturligvis den samme, uanset om du skal lade en elbil eller en plugin-hybrid. Det, der gør den store forskel er, at du med en plugin-hybrid har et langt mindre batteri at skulle lade op. Behovet for at lade offentligt vil også være mindre, da du sagtens kan køre videre på din benzin- eller dieselmotor, selv om der ikke er mere strøm på dit batteri.

Når du vælger en offentlig ladestander til opladning af din plugin-hybrid, skal du regne med en pris pr. kWh på omtrent 3,5-5 kr. Vær desuden opmærksom på, at de fleste plugin-hybrider kun kan lade med en enkelt fase og dermed ikke udnytte så høj en effekt, som elbilerne kan. Det betyder, at du som regel ikke kan benytte dig af hurtigladere og lynladere.

 

Leder du efter opladning til din plugin-hybrid?

Er du på udkig efter en ladeboks, en serviceaftale eller måske begge dele til din plugin-hybrid, er du kommet til rette sted. Alle vores ladebokse fungerer både til elbiler og plugin-hybrider, og du kan også tegne abonnement og få glæde af de mange fordele, uanset hvilken af de typer biler du ejer.

Du kan se udvalget af vores ladebokse her, og har du spørgsmål til vores produkter eller serviceaftale, er du velkommen til at kontakte os. Du kan nå os på telefon +45 4271 3730 eller kundeservice@zapp.dk. Vi glæder os til at hjælpe dig.

PRISMATCH

Vi matcher alle priser på ladebokse.
Kontakt os hvis du finder en billigere pris på samme model.