Vi støtter UKRAINE

Type 2 ladekabler

Det mest almindelige ladekabel til elbiler er et type 2 ladekabel. Det er et europæisk ladestik til almindelig ladning med vekselstrøm (AC). Type 2-stikket har et standardiseret design, så det er kompatibelt med forskellige typer af ladebokse til elbiler. Se vores udvalg af type 2 kabler fra forskellige fabrikanter herunder.

Viser alle 3 resultater

Produkter

Brands

  • 1.499,00kr.2.299,00kr.
  • Type-2 ladekabel med indbygget Tesla KnapType-2 ladekabel med indbygget Tesla Knap
    2.999,00kr.3.499,00kr.

Type 2 lader til elbil – det mest almindelige ladestik i Europa

Type 2 ladekabel er det mest gængse ladestik til elbiler og er derfor uundværligt at have som elbil-ejer. Med et type 2 ladekabel i din bil sikrer du, at du kan oplade din elbil på alle offentlige ladestandere, som ikke har et fastmonteret ladekabel. Du kan naturligvis også anvende ladekablet til din ladeboks derhjemme, hvis den ikke har et fast kabel tilsluttet. 

Når du køber eller leaser en elbil i Danmark leveres den typisk med et type 2 ladekabel og en nødlader, det såkaldte mormorstik. Mormorstikket har fået sit navn for at symbolisere, at det kan anvendes, når du er på besøg hos nogle, der ikke har en ladeboks. Nødladeren kan tilsluttes en helt almindelig stikkontakt, men bør kun bruges i nødstilfælde. Det er nemlig ikke altid, at de private elinstallationer i hus eller garage kan holde til den opgave, fx hvis de ikke er udført korrekt af en autoriseret elinstallatør.

De tekniske specifikationer på et type 2 ladestik 

Type 2 stikket bruges til at oplade elbil og plugin-hybrid via vekselspænding (AC). Stikket kan håndtere en opladning med 230V 1-faset eller 400V 3-faset. Nogle få elbiler kan trække 22 kW på type 2 stik, og øvrige biler lader fra 3,7 til 7,4 kW på et type 2 stik. 

Type 2-stikket består af han/hun stik og kan anvendes på de fleste ladestandere i Europa. Type 2-stikket har 7 ben: 

  • PP – Proximity Pilot 
  • CP – Control Pilot 
  • PE – Protective Earth
  • N – Neutral (nul leder)
  • L1, L2, L3 – de 3 faser 

 

Ved 1-faset opladning anvendes pin N og L1. Der kan lades med en kapacitet på op til 3,7 kW. 

Ved 3-faset opladning anvendes N og de 3 faser går via L1, L2 og L3. Der kan lades med en kapacitet på op til 22 kW.

Jord-stikket (PE) er med til at øge sikkerheden ved at give en vej for overskydende strøm, som ledes væk fra køretøjet.

Når type 2 ladekablet sættes fast i bilens ladeport, registrerer bilen dette gennem CP og PP linjen. Stikket låses derefter fast med en mekanisk lås, som sidder i bilens ladeport og ladeboksen. CP-linjen er den første, der slipper bilens ladeport, hvis stikket hives ud midt under opladningen. Den fungerer derfor som en sikkerhedsfunktion, som afbryder opladningen med det samme for at forhindre en elektrisk udladning. PP-linjen sørger for, at der ikke trækkes en større strøm end kablet kan håndtere. Desuden sørger den for, at bilen ikke kan køre, mens stikket sidder i.  

Ladekabel type 2 – 3 faser

Vi forhandler type 2 3-faset ladekabler i høj kvalitet fra Zaptec, ZappMobility og Metron, som passer perfekt til din elbil / plug-in hybrid bil med type 2 indgang. Du kan tage ladekablet med i bilen, så du kan lade på de offentlige ladestandere i Danmark og Europa. De fleste offentlige ladestandere har dog et integreret ladekabel med type 2-stik, som du kan benytte. Men det er alligevel en god ide at have dit eget ladekabel med i bilen. 

Hvis du bruger kablet på din ladeboks derhjemme, har du mulighed for at låse det, så undgår du tyveri. 

Tesla type 2 kabel

En Tesla kan oplades ved de universelle ladestandere, som anvender Type 2-stik. Det sker ved hjælp af et helt almindeligt type 2 ladekabel. Hos Zapp forhandler vi type 2 kabel med Tesla knap, som gør det muligt at låse ladeporten op og i ved et et enkelt tryk på kablet. Du undgår derved at skulle ind i bilen og låse ladeporten op inde fra bilen. Du kan tage ladekablet med i bilen og bruge det til at lade på offentlige standere med type 2 udtag. Kablet kan i øvrigt bruges til alle elbiler med type 2 ladestik, men er særligt smart til Tesla. 

Vælg mellem type 2 ladekabel 10 meter eller 7 meter. 

Har du en Tesla, har du flere fordele: Du har nemlig også adgang til Teslas eget netværk af Superchargers. Til forskel fra andre elbilproducenter kan Tesla benytte et særligt hurtigladerstik, der er udformet som et Type 2-stik. Stikket lader med jævnstrøm (DC) med en effekt på helt op til 250 kW. Det betyder, at du kan oplade din Tesla til 80 procent på omkring 30 minutter. Kablerne sidder fastmonteret på supercharger-ladestanderne og kan kun anvendes til Tesla. 

Er du i tvivl om du skal vælge en elbil lader type 2? Kontakt os i dag

Når du køber et type 2-ladekabel, er det vigtigt at sikre dig, at det er kompatibelt med det specifikke mærke og den specifikke model af din elbil. De fleste kabler vil angive de kompatible køretøjer på emballagen. Hvis du er usikker på, om du skal vælge det ene eller andet type 2 ladekabel, så er du altid velkommen til at kontakte os. Ring til os på 42 71 37 30 eller send en mail til info@zapp.dk, så vil vi med glæde besvare alle dine spørgsmål.

Black Week

ZAPP Maxicharger – Bestil for kun 4.299 kr. SPAR 300 kr.