Når du skifter til en elbil, skal du overveje, hvilken ladeløsning, der netop passer til dit behov. Der findes nemlig flere forskellige ladeløsninger, og der kan være penge at spare på at vælge den, som bedst passer til dit behov og kørselsmønster.
Overordnet set skelner man mellem to forskellige ladeløsninger: de offentlige ladestandere og ladebokse, der installeres i hjemmet. Har du mulighed for at få installeret en ladeboks derhjemme, er det at foretrække, for du bliver mere uafhængig af tid og sted, du kan lade, når det passer dig, og du kan desuden spare en del penge, da det er dyrere at oplade din elbil på de offentlige ladestationer, end hvis du lader din elbil derhjemme.
Vi har valgt en ladeboks, som vi er sikre på vil dække alle dine ønsker og behov.
Vores ladeboks er sikker og enkel samtidig med, at den hurtigt oplader alle el- og hybridbiler. Den hedder Zaptec Go.
Zaptec Go
Zaptec Go er verdens mindste ladeboks. Selv om den er hele 80% mindre og lettere end lignende ladebokse på markedet, kan den oplade med 22 kW, der er den maksimale effekt. Dette gør Zaptec Go til en lille, men særdeles effektiv og stærk ladeboks.
Zaptec Go har indbygget WiFi og 4G LTE-M, der betyder, at boksen automatisk opdateres med de nyeste funktioner hele tiden. Desuden kan du tilslutte Zaptec go til appen “NRGi Opladning”, der er en app, som sørger for, at du udnytter din ladeboks på den smartest mulige måde både økonomisk og klimavenligt set. Med “NRGi Opladning” kan du bl.a. styre og overvåge dit strømforbrug, du kan justere opladningshastigheden, du kan planlægge opladningstider osv.
Du kan nu også købe en Zaptec Go 2 hos os
Boksen er helt ny på markedet og giver dig en fremtidssikret og smart ladeboks. Du kan selvfølgelig oplade din elbil, som du plejer, men du får også en strøm af nye funktioner med i købet.
Zaptec Go 2 er en videreudvikling af den populære Zaptec Go – og beholder det minimalistiske og funktionelle design. Med én vigtig forskel. Ladeboksen kommer med MID-certificering og et indbygget display: Det sikrer dig præcis måling og giver dig mulighed for at overvåge dit strømforbrug.
Noget af det vigtigste at bide mærke i ved Zaptec Go 2 er dog, at ladeboksen er klargjort til at understøtte funktioner som Vehicle-to-Grid (V2G) og en optimeret solcelleintegration. Zaptec Go 2 er altså bygget til at oplade din elbil i dag – og til at kunne gøre det endnu smartere i fremtiden.

Brug for hjælp til valget?
Hvis du har brug for hjælp til at vælge hvilken ladeboks, der passer bedst til dig? Så kontakt NRGi Zapp på + 45 70 27 50 60 eller skriv på service@nrgi.dk.
Så hjælper vi dig med at finde ud af, hvilken ladeboks, der passer til dit behov og dit kørselsmønster. Vores specialister sidder klar til at hjælpe og rådgive dig.