Ladestander i boligforening, andelsforening eller ejerforening

I takt med at flere og flere køber elbiler, vokser behovet for adgang til ladestandere. Også i boligforeninger, boligselskaber, andelsboligforeninger og ejerforeninger oplever man forespørgslen fra beboere, som ønsker mulighed for at oplade deres elbiler på foreningens parkeringsarealer.

Hos NRGi Zapp tilbyder vi komplette ladeløsninger til bolig-, andels- eller ejerforeninger, som både inkluderer ladestander, installation og opsætning af webportal, så foreningens beboere nemt og nemt kan betjene den etablerede ladestander.

Bliv kontaktet om en ladestander til jeres boligforening

Hvis I overvejer at installere en eller flere ladestandere til elbiler, er I velkomne til at sende os en forespørgsel. Vi vender tilbage snarest, og det er naturligvis helt gratis og uforpligtende at modtage et tilbud på en løsning.

Hvordan får man ladestandere til boligforeningen?

Der er mange gode grunde til, at boligforeninger, andelsforeninger og ejerforeninger bør overveje at etablere én eller flere ladestandere.

Det gør ikke kun opladning nemmere for beboere, der ikke selv har mulighed for at installere deres egen ladestander, men gør også jeres forening mere attraktiv over for potentielle lejere og ejere.

Etableringen af ladestandere i boligforeninger kan virke som et stort og uoverskueligt projekt – for hvor begynder man? Heldigvis behøver det ikke at være så kompliceret. Hvis du er beboer, bør du først henvende dig til jeres forenings bestyrelse. Det er som regel dem, der skal beslutte, om det er noget, de ønsker at etablere og, hvem der skal stå for installationen.

Pris på etablering af ladestander i boligforening

Investeringen i ladestandere til bolig-, andels- eller ejerforening er typisk en fælles beslutning, hvor både beboere og foreningen bidrager.

Omkostningerne til etablering varierer afhængigt af de specifikke behov og den ønskede ladestander. Det er derfor vanskeligt at angive en nøjagtig pris uden først at kende til jeres ønsker og krav.

Ved at udfylde kontaktformularen øverst, får I mulighed for at modtage et skræddersyet tilbud, der er tilpasset jeres forenings specifikke behov og budget.

Drift og administration af ladestandere i boligforeningen

Når jeres boligforening vælger en løsning fra NRGi Zapp, får I mulighed for selv at fastsætte en opladningspris for beboerne. Desuden kan I beslutte, om ladestanderne skal være tilgængelige for offentligheden, i hvilke tidsrum og til hvilken pris. Dette kan gøre det muligt for personer udefra at benytte ladestanderne på tidspunkter, hvor beboerne ikke har behov for dem.s

Administrationen af jeres ladestandere foregår nemt gennem vores webportal, som I naturligvis modtager en grundig introduktion og vejledning i.

For at beboerne kan begynde at bruge ladestanderne, skal de blot hente NRGi Opladning app’en og oprette sig som brugere. Herefter inviteres de ind i boligforeningens team i app’en. Her kan de nemt og hurtigt starte en opladning ved hjælp af deres ladebrik eller telefon.

Med vores ladestander til boligforeninger, får I:

• Fuld kontrol over jeres ladestandere

• Automatisk håndtering af transaktioner, så I har et godt overblik

• Automatisk elrefusion, som håndteres automatisk gennem app’en

• Kø-funktion, som giver beboerne mulighed for at reservere en ladeplads

• Ingen ekstra administration, da løsningen er yderst brugervenlig

Hvad koster opladning i en boligforening?

I jeres boligforening har I mulighed for selv at fastsætte opladningsprisen for beboerne. Dette giver jer friheden til at tilpasse indtjeningen fra ladestanderne efter jeres specifikke ønsker og behov.

Opladningsomkostningerne vil blive beregnet baseret på antallet af kWh, der forbruges under en opladning. I kan også vælge at implementere et startgebyr eller en minutpris. Det betyder, at prissætningen for brug af jeres ladestandere ligger i jeres hænder.

For eksempel, hvis I sætter opladningsprisen til 2,75 kr. pr. kWh, og en beboer oplader sin elbil med 50 kWh, vil omkostningen for den opladning være 137,50 kr.

Guide - Hvad koster det at lade en elbil?

Derfor skal I vælge NRGi Zapp

Vi er eksperter i at levere skalerbare og effektive ladestandere til alle typer boligforeninger. Vores mission er at facilitere en grøn og bæredygtig fremtid ved at gøre opladning af elbiler nemt og tilgængeligt for alle.

Vores komplette løsning omfatter alt fra rådgivning og valg af den rette ladestander til professionel installation og løbende service. Vores løsninger er designet til at imødekomme behovene i både små og store boligforeninger, hvilket gør os til det oplagte valg for jeres forening.

Vi ved, der kan være mange spørgsmål, når man overvejer at etablere ladestandere i en boligforening. Hvordan vælger man den rette model? Hvor mange ladestandere har man behov for? Hvad med omkostninger og muligheden for tilskud? Vi besvarer alle de spørgsmål for jer.

Se cases af vores færdiginstallerede
ladere

Kan man få tilskud til ladestander i boligforeninger?

At etablere ladestandere
i boligforeninger kan hurtigt blive en betydelig omkostning, og derfor modtager
vi ofte forespørgsler om muligheden for at få tilskud. Desværre er det korte
svar, at der ikke er tilskud tilgængelige. Og der er ikke umiddelbart udsigt
til en ny tilskudsordning for ladestandere i boligforeninger.

Der var oprindeligt planer om at gøre det muligt for foreninger at ansøge om
tilskud til etablering af ladestandere, men de nødvendige midler til en ny
tilskudsordning er desværre ikke blevet afsat. Vi henviser til Andelsboligforeningernes
Fællesrepræsentation (ABF)
, en uafhængig interesseorganisation for mere information.

Hvor mange ladestandere skal en forening bruge?

Antallet af ladestandere eller ladeudtag i en forening afhænger af flere faktorer. Blandt andet hvordan den fælles parkeringsplads er indrettet og antallet af beboere, der har behov for opladning.

En generel tommelfingerregel er, at der bør være ét ladeudtag til hver tredje elbil. For at give jer et mere præcist estimat anbefaler vi, at I udfylder formularen ovenfor. På denne måde kan vi give et konkret forslag til, hvor mange ladeudtag der er nødvendige for at opfylde jeres specifikke behov nu og i fremtiden.

Har I spørgsmål ellerbehov for rådgivning?

Hos NRGi Zapp er vi dedikerede til at hjælpe jer med at finde den perfekte ladeløsning, hvad enten det er til en andelsforening, boligforening eller ejerforening.

I er altid velkomne til at kontakte os for rådgivning om ladestandere.