hvad koster det at lade en elbil

Hvad koster det at lade en elbil?

Overvejer du at købe en elbil, har du uden tvivl stillet dig selv spørgsmålet om, hvad det koster at oplade en elbil. Teoretisk set er regnestykket enkelt, men i praksis bliver det noget mere komplekst, da en række faktorer spiller ind og påvirker den samlede pris. I denne guide vil vi stræbe efter at give dig en bedre forståelse for ladepriser og omkostningerne ved at oplade en elbil.

hvad koster det at oplade en elbil

Ladeprisen afhænger af hvordan du oplader

Når du skal oplade din elbil, afhænger prisen først og fremmest af, om du oplader bilen derhjemme eller primært benytter offentlige ladestandere.

Faktorer, der påvirker ladeprisen hjemme

Hvis du oplader derhjemme, varierer prisen på opladning afhængigt af din el-aftale. Du kan enten have en elaftale med fast pris eller en variabel pris, der ændrer sig time for time. 

Desuden afhænger din pris også af, om du har købt ladeboksen med en serviceaftale, der giver dig mulighed for refusion af elafgiften for den strøm, der bruges til opladning. Vi vil uddybe dette yderligere lidt længere nede i denne guide.

Faktorer, der påvirker ladeprisen ude

Hvis du oplader din elbil på farten, vil prisen afhænge af, om du har et ladeabonnement, der tillader dig at oplade ubegrænset til en fast månedlig pris. 

Hvis du ikke har sådan et abonnement, vil prisen på opladning variere ved forskellige ladestationer, ligesom priserne varierer på benzin- og tankstationer. 

hvad koster det at oplade elbilen hjemme

Hvad koster det at oplade elbilen hjemme?

Når du oplader elbilen derhjemme, er der en simpel måde at beregne hvad det koser at lade elbilen, men hvis du vil have et realistisk billede af hvad det koster, bør du udover strømforbruget, tage højde for en række andre faktorer såsom:

  • ladetab
  • refusion 
  • abonnement omkostninger 

Herunder finder du et par simple regnemetoder, som du selv kan bruge til at beregne, hvad det koster at oplade bilen hjemme.

Pris på opladning hjemme uden refusion:

Bruger du eksempelvis 200 kWh (svarende til 1000 km) om måneden på at oplade din bil, og betaler du 3 kr. pr. kWh, betyder det at det vil koste dig 600 kr. at oplade bilen hjemme uden et abonnement. 

Regnestykket vil se således ud: 

200 kWh x 3 kr. = 600 kr.

Pris på opladning hjemme med refusion:

Bruger du igen 200 kWh om måneden på at oplade din bil og betaler stadig 3 kr. pr. kWh, men du har også en serviceaftale, der koster dig 75 kr. om måneden og gør dig berettiget til en refusionssats på 0,84 kr. pr. kWh, vil det derimod koste dig 507 kr. om måneden. dvsen besparelse på næsten 100 kr om måneden! Her får du fuld garanti på boksen, så længe du har et aktivt abonnement, samt service og support (på dansk) fra Zapp, nemt!

Regnestykket vil se således ud:

200 kWh x (3 kr. - 0,84 kr.) =432 kr + 75 kr. = 507 kr. 

   

Den billigste opladning af elbilen derhjemme

Som du kan se af de overstående regnestykker, vil det i tilfældet hvor du bruger 200 kWh om måneden til opladning, være den billigste løsning at oplade med en serviceaftale. Men hvis du har et mindre forbrug, kan det være billigere at vælge en ladeboks uden et abonnement.

Er du i tvivl om, hvilken ladeløsning der passer bedst til dig, kan du tage vores ladebokstest her, for at blive klogere på, hvilken løsning der er den billigste for dig.

hvad koster det at lade en elbil ude

Hvad koster det at lade en elbil ude?

Som vi tidligere nævnte, vil prisen for opladning ude afhænge af, om du har et abonnement, der tillader ubegrænset opladning. Hvis ikke du har det, vil prisen variere ved de forskellige ladestationer, på samme måde som priserne ved en tankstation.

Typisk vil du komme til at betale en højere pris for opladning på farten sammenlignet med opladning derhjemme. Du vil stort set altid kunne opnå en lavere pris ved at vælge hjemmeopladning, særligt hvis du har en variabel elaftale, hvor du selv kan påvirke prisen pr. kWh, da du har mulighed for at oplade bilen om natten, hvor strømmen typisk er billigst.

Priserne for offentlig opladning svinger typisk mellem 4-6 kr. pr. kWh. 

Det er typisk billigere at køre på el end benzin

 Hvis du går og overvejer at skifte fra en benzinbil til en elbil, er du formentlig interesseret i det økonomisk perspektiv. Typisk er det billigere at tanke bilen op på el end forssilt brædnstof. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der kan være stor forskel på prisen, i forhold til hvor du oplader bilen samt hvilken aftale du har. Går du efter at få en ladeboks der hjemme, er det en god idé at sørge for at få en variabel elaftale, så du har mulighed for at få indflydelse på opladningsprisen. 

Benzin vs. elbil - hvad koster det at køre 1 km?

Lad os kigge nærmere på et konkret eksempel.

Benzinbil: Lad os antage, at en liter benzin koster 15 kr, og din bil kører 15 km pr. liter, så koster det 1 krone at køre 1 km.

Elbil: Lad os antage, at en kWh koster 2,5 kr, og du modtager en refusionssats på 0,84 øre pr. kWh inklusive moms, så bliver din strømpris 1,66 kr. Elbiler kører i gennemsnit 5 km pr. kWh, hvilket betyder, at det vil koste dig 33 øre at køre 1 km.

Hvad koster det så at oplade en hybridbil?

Ligesom din elbil har din plug-in hybrid også brug for opladning, samtidig med at den kan køre på benzin. Prisen for opladning af din hybrid vil afhænge af, hvor meget du kører på benzin og hvor meget du kører på el. 

Du kan læse mere om, hvad det koster at oplade din hybridbil her.

beregn pris på opladning af elbil

Beregn prisen på en opladning med Zapp

Vil du kende den helt konkrete pris på en opladning, hvis du bruger Zapp? Vi har udviklet vores helt egen prisberegner, som du kan taste dine oplysninger ind i herunder. Har du spørgsmål til vores ladebokse, abonnement eller noget helt tredje, er du selvfølgelig også velkommen til at kontakte os ved at ringe til 42 71 37 30 eller sende en mail til info@zapp.dk.