Vi støtter UKRAINE

De største fordele ved elbiler

Er du i overvejelsesfasen, hvor du overvejer at skifte din brændstofdrevne bil ud med en elektrisk én af slagsen, har du måske brug for at læse nogle af de gode argumenter. Og dem er der heldigvis mange af, når det gælder det at skille sig af med brændstofslugeren til fordel for en elbil. Dem kan du læse i denne artikel.
Dame ved Zaptec Pro ladestander med type-2 ladekabel

Elbil vs. benzinbil – hvad er de vigtigste forskelle?

I dagligdagen vil du mærke den største forskel på en benzinbil og en elbil, når der skal hhv. tankes eller lades. Skifter du til en elbil, vil du opleve, at dine mønstre ændrer sig markant. Derudover en vigtig fordel naturligvis det bæredygtige aspekt.

 

Opladning adskiller sig væsentligt fra optankning

Før i tiden var opladningen og rækkevidden noget af det, der blev anset som en ulempe ved elbiler. Men faktisk er det nu nogle af de største fordele ved en elbil. Har du mulighed for at installere en ladeboks derhjemme, kan du få del i den mest afgørende fordel af dem alle – nemlig at lade om natten, så din bil hver morgen er klar til dagens ærinder. I hverdagen skal du ikke tænke på at finde ladestationer undervejs, men kan klare dig med opladningen hjemmefra. Kun på de længere distancer får du brug for en smule planlægning for at ramme en ladestation på det rigtige tidspunkt.

Netværket af offentlige ladestandere bliver heldigvis hele tiden udvidet, og batterierne i elbilerne er blevet større end i de tidlige modeller, så rækkevidden er tættere på at kunne leve op til benzin- og dieselbilerne. Din elbils rækkevidde på en fuld opladning afhænger desuden meget af dit kørselsmønster, og du kan derfor selv gøre dig umage for at køre økonomisk og få mest muligt ud af de påfyldte kWh.

 

Du træffer det bæredygtige valg, når du vælger en elbil

For mange er det bæredygtige aspekt også en vigtig faktor, når man vælger at anskaffe sig en elbil. Du skal ikke bekymre dig om udledning af skadelig CO2, og du har mulighed for at bruge strøm fra vedvarende kilder – du kan f.eks. vælge et elselskab, der sælger grøn strøm.

 

Økonomi er en af fordelene ved en elbil

I mange år har elbilernes rygte lidt under de høje anskaffelsespriser. Og der er da også stadig en vis grad af sandhed i, at det kan være dyrere at anskaffe sig en elbil end en traditionel benzin- eller dieselbil. Dog udlignes forskellen over tid, fordi det er billigere at køre på el end på fossile brændstoffer.

Du kan især få glæde af besparelsen, hvis du har en ladeboks eller ladestander med serviceaftale. Det giver dig nemlig mulighed for at få elrefusion på den strøm, du bruger til at lade din elbil – forudsat, at du ikke allerede har reduceret afgift på din el i hjemmet pga. solceller, elvarme eller andet.

 

Elbil eller ej?

Er du stadig i tvivl, om en elbil er det rette for dig? Så kan du med fordel skrive en liste over fordele og ulemper og vurdere, hvad der er det vigtigste for dig. Er bæredygtighed en prioritet, går du aldrig galt i byen med en elbil. Vil du slippe for at tanke din bil på benzinstationer og i stedet kunne lade op derhjemme, er det også en elbil, du skal se i retning af.


Vil du høre mere om fordelene ved elbiler og mulighederne for opladning, er du altid velkommen til at kontakte os. Det kan du gøre på telefon +45 4271 3730 eller på kundeservice@zapp.dk.