Hvad koster opladning på offentlige ladestationer?
Typisk ligger prisen på offentlige ladestationer mellem 2,5 og 6 kr. pr. kWh. Du kan altid se den aktuelle ladepris hos den pågældende ladestation enten på kortet over ladestandere herover eller på displayet, når du kommer frem til ladestationen.
Du vil også typisk opleve variationer i prisen afhængigt af, om du oplader på en normallader, hurtiglader eller lynlader. Jo større ladeeffekt, desto højere er prisen typisk. Det vil sige, at det typisk vil være dyrest pr. kWh at lade på en lynlader, hvor en normallader (3,7 - 22 kW) typisk vil være billigst.